Om at træde ned i et par børnesko som ultraløber……

……havde lige passeret Salomons kapel, da en kvindestemme siger jeg skal dreje til venstre og så op, op og mere op ad af den lange skråning til fyret og at der var under 1 km tilbage. Det var Stine Sophie Winckel der var i gang med at ta’ nogle af dagens vildt flotte billeder. Jeg var træt og var løbet tør for vand, mere end en time før. Med begyndende sukkerkold krop gjorde, at jeg straks fik hevet hevet en snickers frem og spist den sammen med et par shot bloks, omend jeg mentalt da fik lidt en energi ud af det.

Billede 1

Lidt længere fremme mødte jeg “muren”, en sej og kraftig stigende bakke, med store glatte sten, mudret jord og en masse mos, der virkelig trak tænder. Der så jeg lige pludselig et ansigt jeg kendte. Trans Gran Canaria kæmperen Thomas Dupont sad på hug og filmede mig og området, hvilket gav mig energi og pressede mig selv til at gi’ den bare en lille smule gas op ad bakken. Svært? ja det gjorde sygt ondt i lårene, men mit hoved tænkte kun på Thomas havde været igennem 5 uger før, så mine sølle 60 km var jo vand ved siden af.

Videre forbi nogle store sten og så kunne jeg hører nogen snakke og grine. Lidt videre og DÉR så jeg Hammer fyret og i løbet af et splitsekund, kan jeg høre en masse klappen, hujen og nogle der råbte mit navn? Gav den alt hvad jeg presse ud af kroppen med spurt det sidste 100 meter og slog mine hænder på Hammer fyr. Sluttid 7:50:20, 60 km og 700+ højdemeter rigere. Ja de bedste 60 km jeg nogensinde har prøvet 🙂

 

Men hvorfor stod jeg der og ikke ved en mållinie til et almindeligt marathonløb? Ja så skal jeg lige spole nøjagtig 10 måneder tilbage. Der havde jeg lige gennemført min første marathon og var godt og grundigt brugt i stængerne. Tjekkede noget facebook og vupti sker det helt uventede. En løbebutik linker til en filmklip om en der hedder Moses Løvstad aka Trailløberen og han havde lige gennemført 100 miles (160 km) trailløb på bornholm ca en måned tidligere i tiden 24 timer og 18 sekunder. Det så SÅ vildt fascinerende ud, men Trailløb øhh? Havde sku aldrig hørt om det, men undersøges ja det sku det ;-).

Fandt hurtigt ud af at Moses havde en facebookside der hedder Trailløberen. Ja jo mere jeg researchede trailløb, jo mere blev jeg hooked på det, for det så sku sjovt og fedt ud.

Så begyndte tingene at ta’ fart. Fandt hurtigt ved en tilfældighed min yndlings legeplads i nærområdet med masser af singletrack og bakker, og i løbet af nogle få måneder dukkede Danske trailløbere også op og blev lynhurtigt et samlingssted for sociale løbeture mange steder i landet. Fedt at der var så mange ildsjæle der ville vise deres “baghave” for os andre, så der sprang jeg hurtigt på nogle af dem. Altid nogle fede løbeture med nogle super glade og søde løbere. De er virkelig turen værd, også selvom de nogle gange lå i nordsjælland. Men jeg kom altid tilbage med et kæmpe smil og nye kontakter blev skabt hver eneste gang..fedt :-).

Det begyndte i sensommeren at rumstere lidt rygter om at Moses ville arrangere et løb over på Bornholm, så da han omsider breakede nyheden i september, gik der ca en uge, så var løbet udsolgt. Wauv :-). Fik mig heldigvis et nummer til løbet, og i løbet af meget kort tid blev der et meget kæmpestort hype og forventningsglæde til løbet. Ude til de efterfølgende social løbeture jeg var med på, var man slet ikke i tvivl om at nogle af dem som  havde fået et nummer glædede sig helt vildt meget og der blev snakket i øst og vest om at det blev en “fest” i sporet. Ja nogle snakkede om at det ville være LØBET i 2013 så forventningerne blev absolut ikke mindre :D.

Klokken er ca 9:30 og vi er lige ankommet til Dueodde med bus fra Hammerbruddet og der var man ikke i tvivl om at det var nu det skete.

Billede 2

Sikke en glæde og godt humør folk havde og at vejret var med os, med flot solskinsvejr, gjorde det hele bare så meget federe :-). Der var glæde og spænding i luften. Det tegnede godt ;-). Over ved Dueodde fyr fik vi en briefing af Moses, og så var det tid til at skulle ha’ en hånd på fyret inden start.

 Billede 4

Billede 3

Klokken er 10 og afsted vi kom igennem klitterne ned mod stranden og lige igennem en vandpassage inden stranden. Så var vi ligesom lidt i gang ik? hehe :-).

Billede 5

Afsti afsted ud langs vandkanten mod snogebæk. Søren og undertegnede havde lagt en game plan dagen før, om at IKKE blive revet med i nogen form for race stemning. Den holdt vi stærkt fast i, selvom at feltet hurtigt blev spredt i store og små grupper med lang afstand mellem forreste og bagerste. Det gjorde ikke så meget for vi skulle jo nå at nyde turen, gennemføre indenfor tidsgrænsen og det vigtigste, nemlig naturen hele vejen :-).

Billede 6

Snogebæk blev hurtigt passeret og vi kom tilbage til stranden igen, så da vi nåede ca 10 km var vi nået til balka, hvor vi kom op på en almindelig vandresti. En hurtig sidde pause, så vi kunne få tømt skoene og strømperne børstet for sand var kærkommen for at minimere et senere potentielle problem med vabler og andet sandkorns slid på fødderne. Lidt indtagelse af hjemmelavet energibar og nutella wraps blev spist og så videre mod nexø.

I udkanten nord for nexø skulle vi igennem hvad der senere viste sig at være den mest tekniske og krævende underlag for os, hvor jeg som nærmest vanen tro fik lavet et styrt men kom heldigvis hurtigt på højkant og så var det bare afsted igen ;-).

Billede 7

Billede 8

Ca 20 km henne ramte vi ind i Svaneke, skøøøønt at være nået 1/3 del undervejs i løbet og kroppen føles som om jeg næsten lige var startet, men søren var mærket i kroppen af underlaget fra de sidste 7-8 km, så vi tog den med ro og kom roligt gennem byen. Der fik vi endnu en lille overraskelse af de tekniske underlag med ret store sten stykker. Håbede virkelig at det var et kort stykke vi skulle igennem for sørens skyld og YES det var det :D. Men som mange andre steder på turen, stadig en sjov udfordring.

Billede 9

Omkring Bølshavn (30 km), løber jeg i forvejen til depotet. Søren er pænt mærket på det tidspunkt. Lige der gik jeg og frygtede for om søren overhovedet kom længere end til depotet. Kort efter jeg forlod Søren overhalede jeg Torsten som vi delte ferielejlighed med. Fik en hurtig snak med ham om han var ok? For han så godt nok ramt ud. Så da jeg forlod ham og løb videre mod depotet, ringede jeg til Søren og fortalte at Torsten var i kort afstand foran ham og han muligvis kunne løbe ham op, så de 2 kunne holde fanen højt på hinanden. Deres humør var højt, som de fleste jeg mødte på vejen. Selv dem der så var skidt kørende fra start til mål havde et godt humør. Endnu engang fik jeg bekræftet mange gange hvor stor en gentleman sport trail løb er :-).

Billede 10

Da jeg ankom til Gudhjem og depotet ca kl 14:45, 38 km inde i løbet, blev jeg så glad da jeg så verdens sejeste “bartender” Ulrich og hans hjælpere med den fantastiske “bar” med cola, vand, kakao, chips, frugt osv osv. En yderst tiltrængt men god bar med alt det jeg havde brug for. Men ikke mindst havde Moses lovet på forhånd “Sevablødda” i depotet. En gammel lokal hjemmebrændt gang god sprit, der smagte fantastisk, ja blev sku helt tosset med den så jeg snuppede noget mere i mål ;-). Fik godt og grundigt pløjet mig gennem depotets herligheder og Ulrich, det fantastiske service menneske, fik fyldt min drikkeblære op med vand og elektrolytter og med fornyet energi så var det bare at hænge i efter 3 løbere der var driblet af sted kort før mig. Jo Jo Ulrich er om nogen der ved hvordan en “bar” skal fungere med et smil og sublim hjælp. Nå men det var nu at jeg skulle finde ud om min 7 måneder lange træning over efterår og vinter skulle bære frugt.

I udkanten af Gudhjem langs kysten fik jeg igen kontakt til de storsmilende Fie og Lærke og en tredje løber der hurtigt blev hægtet af. Det blev en lille time i on/off kontakt med dem. Blandt andet forbi det berømte ishus fra Far til fire på bornholm.

Billede 11

Mere eller mindre alene kommer jeg igennem helligdomsklipperne. Endnu et fantastisk flot  område og løbe i. Ja det var en perlerække af natur flotte oplevelser hele vejen.

Billede 12

Så kommer jeg tilbage til en asfalt strækning tæt på tejn og ser 4 løbere et godt stykke længere fremme, men de er gående. Til min store overraskelse ser jeg at det er blandt andet Torben (stifteren af danske trailløbere) og Allan + et par andre jeg ikke kender. De så ret mærket ud, og hvis jeg husker rigtig var et par af dem mere eller mindre tæt på krampe, så de tog den med ro. Jeg satte farten ned til gå tempo, fulgtes med dem og fik lige pulsen ned og udvekslet lidt sladder om hvad der var sket under løbet. Fik set på facebook at verdens sejeste skolelærer Kenneth kofod var kommet i mål som første i en fantomtid på 5:06, og Dorthe Dahl kom ind i mål 41 minutter senere som første kvinde. Dyb respekt for de tider ;-).

Vi begynder ikke så længe efter og løbe videre gennem Tejn i et roligt tempo, og da vi kom til Brugsen i Tejn, passerede vi den magiske grænse til ultraløb med 50 km. Der råbte jeg altså JUHUUU mens de lokale kiggede meget mærkeligt på mig. Lidt weird at tænke tilbage på, men sådan måtte det jo være :-). Omkring Tejn, bliver vi stille og roligt splittet op og jeg følges en kort periode med Torben og en anden løber. Min væskeblære var allerede tom, men Torben tilbød noget af hans vand, så det tog jeg imod med kyshånd. TAK Torben. Du reddede mig :-). Han sendte mig afsted for han så også lidt klemt og meget træt ud, så vi skiltes og jeg løb videre alene fra Allinge havn gennem Sandvig og op langs kysten mod Hammerknuden, op ad bakken og rundt langs kyststien og troede jeg var kommet i mål, men der var tomt og det lignede ikke det fyr jeg havde set billede af.

Nå men der var ikke så meget at gøre ved det, så det var bare videre, men hold da k*** der var flot med solen hængende lavt ud over vandet. Kort efter kommer jeg til et ruin (Salomons Kapel).

Billede 13

Billede 14

Billede 15

Og der var der jeg var så udsolgt at jeg ikke opdagede at Stine tog billeder af mig. Så havde det ikke været for hende, havde jeg nok løbet videre ud af stien. Var bare så træt at jeg ikke så rute markeringerne.

De første minutter efter jeg var kommet i mål, lavede jeg et decideret raid på depotet, efter lige at ha’ fået noget luft, med stor hjælp fra blandt andet Ulrich. Jeg havde det skidt og meget svært ved at samle tankerne, men fik en masse i maven og kom ret hurtigt til mig selv igen :-). Men hvilken stemning og glæde der var i målområdet. Stolt og glad sugede jeg alle de indtryk fra målområdet de løbere, arrangører og andre tilskuer. Der var en KANON stemning.

Billede 16

Nu sidder jeg en god uge efter løbet og har en “hjemve” til bornholm, med nogle af de bedste indtryk jeg længe har haft. Og er ovenud lykkelig for at ha’ oplevet så oplevelsesrig en weekend med så mange glade trail tosser.