TCM intro logo

Tour De Seeland

TDS

 

Det har længe været en offentlig hemmelighed at jeg skal løbe sjælland rundt i etaper det næste års tid, men for mig er kerne konceptet i Tour De Seeland, at det skal være en social og kulturel oplevelse og samtidig skaffe penge ind til Julemærkefonden som modtager stort set alle deres midler via donationer fra private, virksomheder, fonde og frivillig initiativer. Så selvom jeg elsker trail løb, så bliver mit sjælland rundt, et projekt der går delvis tilbage til det der startede mig engang. Nemlig indsamling pr løbet km. Jeg er nu sikker på at turen bliver fantastisk alligevel.  🙂

 

Det praktiske omkring TDS:
Alle er velkommen til at deltage i alle de etaper i skulle få lyst til. Pace vil være efter laveste fællesnævner dog mindst pace 6:00. Og etaperne vil foregå med start fra julemærkehjemmet i skælskør lørdag den 20 sep kl 11.00. Fra julemærkehjemmet vil en del af børnene følges med os de første km og vi løber i i deres tempo. Alle etaper vil blive slået op via team citronmånes facebook side som events, og der vil blive løbende lagt 2-3 events ud med etaper, da der skal være plads til ændringer af rute, kalender etc. Dog vil etaperne i videst mulig omfang lagt efter hensyn til andre ultraløb, selvom det i dag nærmest er en umulighed ;-). Men vi forsøger så godt vi kan.

Underlag: Så vidt muligt følger vi de officielle vandrestier, men en del asfalt vil forkomme.

Etaperne (grovplanen):

Prolog. 5km med børnene (ud og hjem) √

1. Skælskør julemærkehjem- holsteinborg slot – bisserup strand – karrebæksminde (enø) – 31 km √

2. Karrebæksminde (enø) – næstved – kostræde banker – avnø naturcenter – 33 km √

3. Avnø naturcenter – Vordingborg (gåsetårnet) – Kalvehave (møn) – 36 km √

4. Kalvehave (møn) – præstø – faxe ladeplads – 36 km √

5. Faxe ladeplads – rødvig havn – stevns fortet – Stevns kridtbrud – 32 km √

6. Stevns kridtbrud – Køgeposthus – 33 km √

7. Køge posthus – Rådhuspladsen –  mindst 39 km

8. Rådhuspladsen – Kronborg – mindst 45 km

9. Kronborg – Hundested havn (Via nordkyststien) – mindst 65 km

10. Rørvig havn – nykøbing sjælland- ?? km

 

Baggrunden bag Tour De Seeland (TDS):

For mit vedkommende har langt størstedelen af alle de km jeg har fået i løbesko, givet mig så mange fantastiske oplevelser, at noget skulle tilbagebetales til en af de grunde der fik mig til at snøre løbeskoene for første gang. Dengang var det en for mig ukendt Lars Bergelius, der satte noget igang i mig. Han havde via endomondo en gruppe hvor der blev samlet 1 kr pr deltager pr km til julemærkefonden. Det motiverede mig rigtigt meget til at træne hårdt og blive klar til mit første halvmarathon (som hurtigt blev ændret til en hel). Siden da har jeg har lært Lars at kende via sociale pandelampe ture og gennem ham fundet min gode ven søren, hvor vi sidenhen startede Team Citronmåne (ulrich og jens blev hurtigt meldt ind som en del af teamet). Så da jeg fik en impulsiv idé i foråret omkring den spæde start på TDS, var min første tanke sjovt nok Niels Høg fordi det skulle være et asfalts etapeløb, men han kunne desværre ikke deltage i fællesprojektet, men han kom med en masse fedt input, som jeg benytter som grundplanen med TDS.

Vel mødt og gerne med en mønt eller 2 😉

Om Julemærkenfonden